fbpx

Bogføringsloven – hvad er reglerne for bogføring?

del på

Bogføring er en grundlæggende proces inden for økonomi og regnskab, hvor alle økonomiske transaktioner for en virksomhed eller organisation bliver systematisk registreret og dokumenteret. Men hvad er bogføring helt præcist, hvorfor er det vigtigt og hvad er reglerne? Det kigger vi nærmere på her.

Hvad er bogføring?

I simple termer kan man sige, at bogføring er som at føre dagbog for virksomhedens økonomi. Når virksomheden foretager en handel, køber varer, sælger produkter, betaler regninger eller modtager indbetalinger, bliver hver af disse transaktioner noteret i bogføringssystemet.

Det handler altså om at holde styr på alle virksomhedens indtægter og udgifter samt andre finansielle begivenheder, for at kunne holde overblikket over virksomhedens økonomiske tilstand og sundhed.

Traditionelt blev bogføring udført manuelt i bøger, men i dag bruger de fleste virksomheder digitale regnskabssystemer og software til at automatisere processen og gøre det mere effektivt. Uanset om det er manuelt eller digitalt, er nøjagtighed og præcision i bogføringen afgørende for at få et pålideligt overblik over en virksomheds økonomi.

I Danmark bogfører de fleste virksomheder efter det dobbelte bogholderis princip, der bygger på at alle transaktioner bogføres dobbelt. Det vil altså sige at alle transaktioner bogføres i både debet og kredit. Selvom det dobbelte bogholderis princip er blevet den almene standard for bogføring, er det ikke et lovkrav at benytte denne metode.  

Hvorfor er bogføring vigtig?

Bogføring er afgørende for en virksomhed af flere vigtige årsager:

  • Økonomisk overblik: Bogføring giver virksomheden et præcist overblik over dens økonomiske situation. Ved at registrere alle indtægter og udgifter kan virksomheden se, hvor mange penge der kommer ind og går ud af virksomheden, og dermed forstå sin likviditet og økonomiske sundhedstilstand.

  • Beslutningstagning: Med korrekte og aktuelle bogføringsdata er det lettere for ejere, ledere og beslutningstagere at træffe velinformerede beslutninger. Det kan f.eks. være at investere i udvidelser, skære ned på udgifter, ansætte flere medarbejdere eller udvikle nye produkter.

  • Lovkrav: De fleste lande har lovgivning, der kræver, at virksomheder opretholder en ordentlig bogføring. Det er nødvendigt for at opfylde skattemæssige forpligtelser og overholde regnskabsstandarder.

  • Skatter og afgifter: En præcis bogføring er afgørende for at beregne og betale skatter og afgifter korrekt. Uoverensstemmelser eller fejl i bogføringen kan føre til unødvendige problemer med skattemyndighederne og potentielle bøder.

  • Evaluering af præstation: Bogføring muliggør en objektiv evaluering af virksomhedens præstation over tid. Det gør det muligt at identificere, om virksomheden er i vækst, er rentabel, og om dens økonomiske strategier fungerer som forventet.

  • Transparens: God bogføring skaber transparens og tillid hos interessenter, herunder investorer, aktionærer og samarbejdspartnere.

 

Samlet set er bogføring en grundlæggende aktivitet, der giver virksomheder et klart billede af deres økonomi og er afgørende for at opretholde en sund, bæredygtig og lovlig drift.

Hvem skal bogføre?

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold er omfattet af bogføringspligten. Derudover er danske filialer eller faste driftssteder af udenlandske virksomheder også omfattet.

Hvornår har foreninger bogføringspligt?

Foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål og ikke tjener pengene hertil ved erhvervsdrift, er ikke bogføringspligtige.

Hvis en forening derimod har erhvervsdrift – det kan fx være udlejning af lokaler eller cafeteriadrift – er den bogføringspligtig.

Enkeltstående erhvervsaktiviteter, fx afholdelse af et loppemarked, medfører ikke, at en forening anses for erhvervsdrivende.

Andelsboligforeninger anses for at være erhvervsdrivende og er dermed bogføringspligtige.

Hvornår har ikke-erhvervsdrivende bogføringspligt?

Virksomheder, organisationer mv. der ikke er erhvervsdrivende vil være omfattet af bogføringspligten, hvis de er afgifts- eller skattepligtige til Danmark.

Endelig kan virksomheder mv. være omfattet, hvis de modtager offentlige tilskud.

Hvem skal bogføre digitalt?

Hvis din virksomhed er regnskabspligtig efter årsregnskabsloven, skal I bogføre digitalt.

Det samme gælder andre virksomheder, foreninger m.v., hvis jeres nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år overstiger 300.000 kr.

Endelig er også bogholdere og andre, der udfører bogføring for andre virksomheder, omfattet af reglerne.

Hvilke krav er der til bogføring?

Ifølge bogføringsloven, skal virksomheders bogføring tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det vil sige at alle transaktioner registreres nøjagtigt, i korrekt rækkefølge og snarest muligt. Herudover kræves det at alle registrerede transaktioner dokumenteres med bilag, som f.eks. faktura, kvitteringer og lignende.

Som udgangspunkt er kravene til bogføring i større virksomheder mere omfattende end kravene til mindre virksomheder.  Hertil står det anført i bemærkningerne til bogføringsloven, at en virksomhed, der har flere hundrede eller flere tusinde daglige transaktioner, bør registrere disse inden for ganske få dage for at sikre, at der løbende foreligger en korrekt og fyldestgørende bogføring.

Mindre virksomheder med få transaktioner skal senest bogføre forud for indberetninger til offentlige myndigheder. Dette kan f.eks. være ifm. Indberetning af moms og lignende.

Krav i den nye bogføringslov:

I maj 2022 vedtog folketinget den nye bogføringslov, der som følge af den øgede digitalisering, indeholder krav om digital bogføring samt opbevaring af bogføring og bilag.

Nogle af de nye krav trådte i kraft fra 1. juli 2022, mens enkelte krav forventes at træde i kraft fra juli 2024.

De nye krav, der er trådt i kraft:

  • Krav om beskrivelse af procedurer for bogføring samt opbevaring af regnskabsmateriale
  • Krav om afstemninger
  • Definitionen på regnskabsmateriale udvides til – udover bilag og bogføring – også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten og for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport
  • Skærpet kontrol og sanktioner.

 

Fremtidige krav:

  • Krav om digital bogføring
  • Krav om digital opbevaring af bogføring og bilag.

Hvilke regler og love skal man være opmærksom på ifm. bogføring?

I Danmark er der specifikke regler og retningslinjer, som virksomheder og organisationer skal følge vedrørende bogføring og regnskabsaflæggelse. Disse regler har til formål at sikre nøjagtighed, gennemsigtighed og pålidelighed i økonomiske oplysninger.

Det du skal være opmærksom på ifm. bogføring er:

  • Bogføringsloven: Den danske bogføringslov fastlægger kravene til, hvordan bogføring skal udføres i Danmark. Loven indeholder bestemmelser om registrering af økonomiske transaktioner, opbevaring af regnskabsmateriale og dokumentation af økonomiske oplysninger.

 

  • Regnskabsklasse: Virksomheder klassificeres i regnskabsklasser (A, B, C eller D) afhængigt af deres størrelse og økonomiske aktivitet. Klassificeringen bestemmer omfanget og detaljeringsgraden af de regnskabsmæssige oplysninger, der skal indberettes.

 

  • Årsregnskabsloven: Virksomheder i Danmark er forpligtet til at udarbejde et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse, en balance og en eventuel beretning.

 

  • Revision: Større virksomheder er normalt forpligtet til at få deres årsregnskab revideret af en godkendt revisor. Revisionen sikrer, at regnskabet er i overensstemmelse med reglerne og giver en uafhængig vurdering af dets nøjagtighed.

 

  • Momsloven: Momsloven fastlægger reglerne for momsregistrering, momsafregning og indberetning af momsoplysninger til Skattestyrelsen. Du kan se fristerne for indberetning af moms her.

 

  • Opbevaring af regnskabsmateriale: En virksomhed skal sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ødelægges, bortskaffes, eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Dette gøres for at sikre, at regnskabsdata er tilgængelige og kontrollerbare ved revision eller ved forespørgsler fra myndighederne.

 

Det er vigtigt at bemærke, at disse regler kan ændre sig over tid, og det anbefales altid at søge professionel rådgivning eller kontakte Skattestyrelsen for at sikre, at ens virksomhed er i overensstemmelse med de aktuelle bogføringsregler i Danmark.

Er du træt af at spilde værdifuld tid på bogføring og at holde styr på de komplekse regler?

Så lad os finde den helt rigtige løsning til netop din virksomhed – helt gratis og uforpligtende.

I mere end 30 år har Revisormægleren rådgivet og hjulpet over 3000 danske virksomheder med at skifte til en ny revisor, som er et bedre match for deres virksomhed – både ift. branchekendskab, kemi og selvfølgelig også pris.

Vi samarbejder med godkendte revisorer i alle størrelser, som vi kender indgående. Samtidig sætter vi os grundigt ind i din virksomhed, så vi ved, hvad den har brug for.

Det er din sikkerhed for, at vi kan finde det helt rigtige revisormatch, som passer præcis til din virksomheds behov. Samt at skiftet sker nemt, gnidningsløst og ikke kræver en masse tid og ressourcer.

Resultatet er, at du får en stærk revisor i ryggen, så du nemmere kan udvikle og vækste din forretning til det, du drømmer om.

Læs også

Vil du have hjælp til at finde den helt rigtige revisor?

Så lad os finde det rigtige match!

Lad os starte med en kort samtale