fbpx

Er revisor en beskyttet titel?

del på

Hvis du har været på udkig efter en revisor, så har du sikkert set, at der er stor forskel på prisen hos de forskellige revisorer. Men hvordan kan det være, at der er så stor prisforskel? Oftest bunder det i, at de billigste ikke er godkendte revisorer, selvom de kalder sig revisor. Men må man kalde sig revisor, uden at være godkendt?

Er revisor en beskyttet titel?

En beskyttet titel er forbeholdt dem, der opfylder særlige kriterier. Disse kriterier kan eksempelvis være at have bestået en bestemt eksamen, eller have opnået en officiel godkendelse.

Derfor kan det også virke forvirrende, at revisor ikke er en beskyttet titel, og at alle i teorien kan kalde sig revisor.

Godkendt revisor er derimod en beskyttet titel, såvel som både statsautoriseret revisor og registreret revisor er. Godkendt revisor er også en fælles betegnelse for statsautoriserede- og registrerede revisorer.

Hvorfor vælge en godkendt revisor?

Hvis du har været på udkig efter en revisor, så har du måske også set revisorer, der tilbyder pakker med de basale regnskabsydelser til markant lavere priser, end hos godkendte revisorer.

Og hvorfor så vælge en godkendt revisor, fremfor sådan en pakke eller en revisor, som ikke er godkendt?

Det er vigtigt at huske, at der sjældent er rådgivning i disse pakker, og at revisorer, som ikke er godkendt, ikke kan underskrive erklæringer.

Med en godkendt revisor, får du en revisor der bl.a.:

  • Løbende bliver uddannet og opdateret på lovgivningen gennem minimum 120 timers obligatorisk undervisning over en periode på tre år

  • Kan underskrive lovpligtige erklæringer – f.eks. i forbindelse med årsregnskab

  • Kan være en sparringspartner og rådgiver, som hjælper med at udvikle og vækste din forretning – læs mere om hvilken rådgivning du kan forvente her

  • Overholder lovgivningen og etiske regler for revisorer – så du undgår problemer med skat og andre myndigheder

  • Har en forsikring, der dækker eventuel erstatning i forbindelse med erklæringer

Find den helt rigtige revisor til din virksomhed

I stedet for bare at indhente tilbud fra en række forskellige revisorer og revisionshuse er det en god idé at vælge en samarbejdspartner til at hjælpe jer med at finde den rigtige revisor, som passer til netop din virksomhed.

Det kan vi hjælpe dig med hos Revisormægleren. Over de sidste 30 år har vi hjulpet mere end 3.000 danske virksomheder med at skifte revisor – og vi kan også hjælpe dig, uden at det skal koste dig andet end den kaffe, vi drikker på vores indledende møde.

For vi starter med at komme ud at besøge dig i din virksomhed. På mødet sætter vi os godt ind i virksomheden og de behov og drømme, som du har for dens fremtid. Samt hvad der har fået dig til at overveje at indhente tilbud på revision.

Dernæst tager vi hjem og finder nogle gode bud på de revisorer i vores store netværk, som passer bedst til netop din forretning.

Det er revisorer, som vi har arbejdet sammen med i mange år – helt op til 25 år. Derfor har vi en grundig indsigt i, hvilken revisor der vil passe bedst til netop din virksomhed. Samt hvem der kan være med til at få dit firma derhen, hvor du gerne vil have det.

Derfor finder vi oftest det bedste match mellem revisor og firma i første hug.

Det gør det meget mere trygt at finde en ny revisor, frem for at skulle vælge din nye revisor mellem de tilbud på revision, som du selv har indhentet.

Bør du overveje at skifte revisor?

Er du fint tilfreds med den revisor, du har, er der vel ingen grund til at skifte.

Og er der noget, du er utilfreds med, har du sikkert allerede tænkt tanken.

Men uanset om du er tilfreds eller utilfreds, er det altid en god idé at forholde dig til de 7 kritiske tjekpunker til din revisor, som vi gennemgår i denne guide.

Enten for at blive helt klar på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge din nye revisor.

Eller for lige at blive bekræftet i, at du har valgt den bedste revisor til din forretning.

Læs også

Vil du have hjælp til at finde den helt rigtige revisor?

Så lad os finde det rigtige match!

Lad os starte med en kort samtale