fbpx

Hvad laver en revisor?

del på

En revisor arbejder med økonomi, regnskaber og revision. Hovedsageligt består en revisors arbejde i at udarbejde, kontrollere og revidere virksomheders regnskaber, og rådgive dem om deres økonomiske forhold. Præcist hvad du kan forvente af en revisor, kigger vi nærmere på her.

Hvad laver en revisor?

En revisors arbejde består bl.a. af at udarbejde og gennemgå virksomheders regnskaber, og vurdere om de giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. En revisor kan hjælpe både virksomheder og private med en lang række opgaver, fra regnskab til administration til rådgivning.

Årsrapport og regnskab:

Udover udarbejdelse og gennemgang af virksomhedens regnskab, hjælper en revisor også med at indsende regnskabet til Erhversstyrelsen, og sørger for at indsendelsen sker indenfor fristen samt at alle krav til indholdet overholdes.  

Hvis krav til indhold eller frist for aflevering ikke overholdes, risikerer man bøder og i værste fald tvangsopløsning af virksomheden.

På baggrund af regnskabet og virksomhedens økonomiske forhold, bør din revisor rådgive om hvordan du kan mindske omkostninger, øge overskuddet og foreslå tiltag, der kan hjælpe dig med at nå dine mål.   

Revision og andre erklæringer:

Hvis et regnskab skal revideres, kræver det at en godkendt revisor kontrollerer regnskabet og skriver under på at regnskabet er retvisende for virksomhedens økonomiske forhold. Du kan læse mere om hvornår man skal have lavet revision her.

Erklæringer fra en revisor kan også være et krav ifm. med kompensation, hjælpepakker eller hvis man skal søge lån hos sin bank.

Det er vigtigt at påpege, at revisor ikke er en beskyttet titel, og at det kun er godkendte revisorer, altså statsautoriserede og registrerede revisorer, der kan underskrive erklæringer. Det kan du læse mere om her.

Bogføring og lønkørsel:

En revisor kan også varetage både bogføring og lønkørsel for virksomheder, og herved sørge for at alt bliver bogført korrekt samt at alle regler overholdes.

Det kan specielt være en fordel for mindre virksomheder at overlade bogføringen til revisor, så de i stedet kan bruge deres tid på det, som de er bedst til og tjener deres penge på. Udover en besparelse i tid, er det oftest også billigere at lade revisor bogføre, da eventuelle rettelser og efterposteringer vil være revisors eget ansvar.

Momsindberetning:

Næsten alle virksomheder skal betale moms af deres salg, og det er vigtigt at momsen indberettes korrekt og indenfor fristen, så man undgår bøder.

En revisor kan hjælpe med at holde styr på momsfrister, sørge for at der indberettes korrekt og til tiden. Yderligere kan din revisor rådgive om, hvilke udgifter du kan få momsfradrag for.

Bankforbindelser:

De seneste år har budt på krise efter krise, i form af både Corona, krigen i Ukraine og inflation. Derfor har det aldrig været sværere for selvstændige og små virksomheder, at oprette en erhvervskonto eller optage lån hos banken.

En godkendt revisor kan også hjælpe med dialog med banken, og har ofte kontakter i bankverdenen igennem deres netværk. Herudover kan de udarbejde erklæringer til banken, hvilket gør det nemmere at blive taget ind som erhvervskunde.  

Har du brug for hjælp til at få en erhvervskonto?

Så kan vi også hjælpe dig med det. Kontakt os på tlf. 35 34 24 13 eller info@revisormaegleren.dk  

Rådgivning og sparring:

Udover de forskellige regnskabs- og bogholderiydelser, er en revisors vigtigste opgave at rådgive dig, så din virksomhed vækster og når de ønskede mål. Selvom det kan virke som en stor udgift at have en revisor, skal det gerne betale sig hjem i værdifuld rådgivning og sparring.

Du kan f.eks. få rådgivning ifm.:

  • SKAT
  • Fradrag – f.eks. ifm. moms eller befordring
  • Økonomistyring
  • Strategi, vækst og nye markeder
  • Ejer- og generationsskifte
  • Valg af virksomhedsform
  • Investering
  • Køb og slag af ejendomme

 

… og meget mere.

Få et gratis og uforpligtende tilbud på revision, bogføring og regnskab

Uanset om du er decideret utilfreds med din revisor, synes prisen er høj og gerne vil tjekke markedet eller ønsker mere rådgivning og sparring, kan vi hjælpe dig med at indhente tilbud fra revisorer, som vil være et god match for din virksomhed.

I mere end 30 år har Revisormægleren rådgivet og hjulpet over 3000 danske virksomheder med at skifte til en ny revisor, som er et bedre match for deres virksomhed.

Vi samarbejder med godkendte revisorer i alle størrelser, som vi kender indgående. Samtidig sætter vi os grundigt ind i din virksomhed, så vi ved, hvad den har brug for.

Det er din sikkerhed for, at vi kan finde det helt rigtige revisormatch, som passer præcis til din virksomheds behov. Samt at skiftet sker nemt, gnidningsløst og ikke kræver en masse tid og ressourcer.

Resultatet er, at du får en stærk revisor i ryggen, så du nemmere kan udvikle og vækste din forretning til det, du drømmer om.

Læs også

Vil du have hjælp til at finde den helt rigtige revisor?

Så lad os finde det rigtige match!

Lad os starte med en kort samtale