fbpx

Hvad koster en revisor?

del på

En revisor har typisk en pris fra 600 til 2.500 kr. i timen, alt efter om det er en registreret eller statsautoriseret revisor. Men i virkeligheden er det ikke timeprisen, som bør være den afgørende parameter for hvilken revisor, du vælger.

Revisionsbranchen har fri prissætning. Altså bestemmer den enkelte revisor eller det enkelte revisionsfirma selv sine timepriser. Det betyder, at der kan være endog store forskelle på timeprisen, alt efter hvilken revisor du taler med.

Hvad afhænger revisorens pris af?

Timeprisen hos en revisor afhænger også af, hvorvidt revisoren er registreret eller statsautoriseret revisor.

Her ligger registrerede revisorer typisk på en timepris på mellem 600 til 1.500 kroner i timen, mens statsautoriserede revisorer tager mellem 1.200 og 2.500 kroner i timen.

Yderligere kan revisorens erfaring – både i form af antal år i branchen og eventuelle specialiseringer – have indflydelse på timeprisens størrelse.

Derfor er det ikke, hvad revisoren koster, du skal vælge revisor efter

Men i praksis er timeprisen ikke den vigtigste faktor, når du skal vælge revisor.

Hvor hurtigt kan du få fat i din revisor?

Først og fremmest handler det om, hvor nemt det er at få fat på din revisor, når du har brug for det. For tit kan det spørgsmål, du skal have svar på, have indflydelse på, hvordan I kommer videre i hverdagen i din forretning.

Derfor nytter det ikke, hvis du ender i en telefonkø, hver gang du ringer. Eller skal udfylde en kontaktformular og så vente på, at nogen ringer tilbage. For så hænger den pågældende opgave, eller også kan du ikke træffe den vigtige beslutning, før det lykkes dig at få fat i revisoren.

Hvordan er kemien mellem jer?

En anden vigtig parameter er omgangstonen. For i hverdagen er det jo folkene hos revisoren, som du kommer til at arbejde sammen med. Så hvordan er kemien mellem jer? Og hvordan virker de på dig som personer.

Der er jo ikke meget ved at føle sig talt ned til, latterliggjort eller hvad vi nu har hørt af kedelige oplevelser fra de kunder, som vi har hjulpet med at skifte revisor gennem årene.

Hvilken værdi giver samarbejdet?

Endelig er det vigtigt, at du føler, at du får noget for dine penge, som du enten ikke kunne have gjort eller være kommet frem til selv. Og at du føler, at du kan tjene flere penge selv, ved at din revisor tager sig af de opgaver, som du har lagt over til dem.

Værdien af samarbejdet skal jo gerne være større end revisorens pris.

Det er menneskene, der gør forskellen

Vi forstår godt, at du selvfølgelig er nødt til at se på prisen som en af parametrene, når du skal vælge revisor. Derfor er det vigtigt at vide, hvad en revisor koster.

Men i den sidste ende er det menneskene og den forskel, de kan gøre for din forretning, som er den vigtigste parameter, når du skal vælge revisor. Og det siger prisen ingenting om.

Det er derfor, vi bruger tid på først at sætte os ind i din virksomhed, inden vi udvælger den eller de revisorer i vores netværk, som vi henviser til jer.

For ved at vi har et indgående kendskab til både jeres virksomhed og de revisorer, som vi arbejder sammen med, kan vi nemmere finde det rigtige match af revisor til din virksomhed i første hug. Det er der ingen kolde algoritmer eller en pris i et tilbud, som kan gøre lige så godt.

Læs også

Vil du have hjælp til at finde den helt rigtige revisor?

Så lad os finde det rigtige match!

Lad os starte med en kort samtale