Hovedpunkterne i udkastet til den nye bogføringslov er:
- Krav om digital opbevaring af bogføringsmateriale og bilag.
- Beskrivelse af bogføring.
- Krav om digitale bogføringssystemer
- Risikobaseret kontrol af bogføring
Krav om digital opbevaring af bogføringsmateriale og bilag
Med den nye bogføringslov indføres der krav om, at bogføringsmateriale og bilag opbevares digitalt. Dette vil altså sige at alle bilag fremadrettet skal scannes. Kravet gælder dog ikke for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag, eller for personlige virksomheder med en omsætning på under 300.000 kr..
I det oprindelige lovforslag var der indsat en 10 dages frist for at scanning af bilagsmateriale, efter det var bogført. Denne frist er dog taget ud af lovudkastet. Der er således ingen endelig frist, men loven stiller krav om ”snarest mulig” bogføring.
Der indføres også krav om at der løbende skal foretages backup, og at denne skal opbevares betryggende. Hvis hverken det originale digitale bogføringsmateriale eller backup kan stilles til rådighed ved forespørgsel fra de offentlige myndigheder, der har krav på materialet, kan der pålægges bøder.
Beskrivelse af bogføring
Fremadrettet vil alle virksomheder skulle foretage en beskrivelse af bogføringen, herunder hvordan det sikres at alt bogføres, hvem der bogfører, hvor tit der bogføres, hvor ofte der tages sikkerhedskopi, hvordan materialet opbevares mm.
Der er i dag en særlige regel om at man kan undlade denne beskrivelse, hvis man anvender et standardsystem og leverandørens beskrivelse anvendes og opbevares i virksomheden. Denne regel om standardsystemer ophører, og således skal virksomhederne fremadrettet beskrive bogføringen.
Krav om digitale bogføringssystemer
Med den nye bogføringslov bliver det et krav, at virksomheder fremadrettet skal anvende et digitalt bogføringssystem. Indførelsen af dette krav vil også betyde, at bogføringsmateriale og bilag ikke må opbevares i virksomhedens egne lokaler, men skal placeres digitalt hos tredjemand. Yderligere vil alle selskaber i forbindelse med indsendelsen af deres regnskab, skulle oplyse hvilket bogføringssystem de anvender.
Der lægges yderligere op til regler om indsendelse af oplysninger, som registreringer/bilag, via offentlige systemer (såkaldte modtagerpunkter). Dette vil give myndighederne større indsigt i alle danske virksomheders bogføring.
Man kan forvente at reglerne om digitale bogføringssystemer, opbevaring hos tredjemand samt modtagerpunkter, træder i kraft i 2024 for selskaber og 2026 for personligt ejede virksomheder.
Risikobaseret kontrol af bogføring
Erhvervsstyrelsen vil udføre risikobaseret kontrol af bogføringen i virksomheder, som endnu ikke har indsendt første regnskab, eller som har fravalgt revision.
Fremadrettet
Lovudkastet skal nu fremsættes og vedtages i Folketinget. Det er oplyst ved fremlæggelsen, at loven skal træde i kraft 1. juli 2022. Kravet om digital bogføring og digital opbevaring af materiale og bilag træder dog først i kraft for transaktioner i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller derefter, medmindre regnskabsmaterialet allerede foreligger digitalt.
Medfører den nye bogføringslov ændringer i dine bogføringsforhold? Måske ønsker du fremadrettet at afgive din bogføring til en revisor eller bogholder. Kontakt os for et uforpligtende møde, så finder vi den optimale løsning til dine behov.
